Hvordan er processen med optagelsen?

For at blive elev på skolen er der nogle gode skridt at gå - læs om dem her:

  • Besøg skolen
    For eksempel på efterskolernes dag den sidste søndag i september eller specialefterskolernes dag mandag i påsken.
    Vi afholder også flere infodage i løbet af året, som bliver annonceret på
    siden her.

  • Indled en snak med jeres UU-vejleder og sagsbehandler
    Det er ikke dem, der skal afgøre, om jeres unge menneske skal på efterskole. Men da vi ofte indgår et samarbejde om støtte, er det godt at have dem med. Kontakt os gerne for råd og vejledning eller henvis til disse sider:
    Til sagsbehandler
    Til UU-vejleder

  • Udfyld tilmeldingsformularen på hjemmesiden

    Ved at udfylde formularen tilkendegiver I, at I gerne vil i betragtning til en plads. Vi tager eleverne ind i rækkefølge efter, hvornår I har udfyldt denne formular. Det er vores erfaring, at man skal være 1½-2 år ude i fremtiden for at være sikker på pladsen.

  • Samtaler med os

    Når I har udfyldt formularen, indleder vi en proces med nærmere dialog med jer. Processens mål er at sikre, at Kvie Sø Efterskole er det rette tilbud for jer og jeres unge menneske. Er I selv i tvivl, er det en god ide at komme og besøge skolen.

    I løbet af efterår/vinter året før ønsket skolestart, bliver I indkaldt til en opstartssamtale. Her vil der igen ske en vurdering af, om vi er det rette tilbud kombineret med en afdækkende samtale ift. støttebehov. Først fra det tidspunkt kan vi med sikkerhed holde en plads på skolen.  

    I januar samme år som skolestart vil I blive opkrævet et indmeldingsgebyr på 2.000 kroner.

  • Kan mit barn få flere år på skolen?

    Som udgangspunkt kan man godt få to år på efterskolen. Som udgangspunkt kan man ikke få tre år, men i enkelte tilfælde kan et tredje år give mening.